|
G2G er en løsning til at overføre data trådløst. Løsningen anvendes til to-vejs kommunikation mellem en proces og centralen. Fra processen kan hjemtages værdier, der kræver overvågning. Dette kan f.eks. være driftstatus på en pumpestation eller en ventilbrønd eller information om temperatur, tryk eller flow, hvor værdierne skal overholde fastlagte parametre. Fra centralen kan sendes besked om at starte eller stoppe en pumpe, åbne eller lukke en ventil – uanset hvor langt væk processen ligger. Data overføres i realtid over det sikre og gennemtestede mobile netværk GPRS.
Dataindsamlingen kan bruges til driftoptimeringer, ligesom fjernstyring og færre besøg på anlæggene sparer tid og ressourcer. Hermed er G2G en omkostningseffektiv løsning.
Fleksibel løsning
|
|
|
G2G er et fleksibelt system, der kan bygges op efter det præcise behov. Det er hurtigt at sætte op, og der er ingen fysiske begrænsinger i placering eller indbyrdes afstand.
G2G er et værktøj til at spejle status på analoge og digitale ind- og udgange – begge veje. Det kan f.eks. erstatte en fast fortrådet APL-linje og radiosignaler.
|
|
|
Løsningen er perfekt til vandværker, fjernvarmeværker og renseanlæg, hvor der skal hjemtages data fra fjerntliggende processer. G2G er også egnet til bl.a. landbruget og belysningsanlæg og andre steder, hvor der er brug for hjemtagning og overvågning af data.
Se mere om specifikke løsninger i menuen til venstre.
|
|